Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Bilforhandlerservice

Igennem vores samarbejde med bilforhandlere, sørger vi for, at du som bilforhandler kan sælge biler til kunder, der ønsker en bil stående ved sin bolig i udlandet. Vi sørger for registreringen – du sælger bilen. Vi er især specialiseret i at arrangere registrering af biler i Frankrig eller Spanien.

Hvorfor samarbejde?

Har du som bilforhandler oplevet at have en kunde, der ønskede en bil til sin feriebolig i udlandet? Du ville gerne have salget, men du havde ikke den nødvendige viden om, hvordan registrering og eksport af biler til udlandet fungerer. Det endte måske med, at du ikke fik solgt bilen til kunden. Men det behøver ikke være umuligt. Til alt held behøver du ikke sætte dig ind i lovgivninger, regler, krav og dokumentation for at sælge biler til udlandet. Det kan vi hjælpe med.
Bilforhandlerservice er et samarbejde mellem os og dig som bilforhandler. Vi henviser kunder til bilforhandlere i nærheden af kunden – og bilforhandleren sender kunder vores vej, når de skal have hjælp til bilregistrering i Frankrig eller Spanien.

 

Sådan foregår det

Har du en kunde, der ønsker en bil til sin feriebolig i Frankrig eller Spanien, behøver du ikke gå glip af det salg, fordi du ikke kender lovgivningen, reglerne og kravene i det enkelte land. Bureaukratiet er stort i begge lande, og det gør det besværligt og komplekst for dig som bilforhandler at sætte dig ind i. Du har måske heller ikke tiden til det. Det er hér, vi kommer ind i billedet.

Har vi en kunde, der ønsker en bil til sin feriebolig, men bare ikke har fundet den helt rigtige model endnu, sender vi kunden videre til bilforhandlere i vores netværk. På den måde er vi sikre på, at kunden får den absolut bedste service og får opfyldt deres ønsker. Og du får et salg.

Med andre ord; Du sælger bilen til kunden. Og vi tager os af registrering og eksport af bilen til udlandet.

 

Samarbejd med professionelle og erfarne specialister

Vi har mange års erfaring med at registrere biler i Frankrig og Spanien for vores kunder. Teamet kender lovgivningen på området i Spanien og Frankrig fuldt ud. Vi sørger for, at registreringen sker korrekt og alle dokumenter og formularer udfyldes i henhold til lovgivningen i landet. Vi arrangerer også alt i forbindelse med eksport af bilen. Det betyder, at kunden kan føle sig tryg ved at vælge Mobility Solutions som samarbejdspartner. Og det samme kan du som bilforhandler.

 

Vi er et match, hvis...

... du også sætter den gode kundeoplevelse højt og udfører en pålidelig, professionel service for dine kunder, er der god mulighed for, at vores samarbejde kan fungere tilfredsstillende og være til gavn for begge parter.

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder og hvordan et samarbejde kan se ud, er du velkommen til at tage fat i os.

Skal vi samarbejde?

Søger du en pålidelig og professionel samarbejdspartner, der kan hjælpe dine kunder med bilregistrering i udlandet og samtidig sikre dig et salg? Send en mail eller ring til os, så tager vi sammen en snak om, hvordan et godt samarbejde kan se ud for begge parter.